Oversigt Print
 

Seniorklubben - vedtægter

Klubbens navn og formål
§ 1
Klubbens navn er ”Seniorklubben” under Alssund Golfklub. Klubbens formål er at fremme golfsporten og udvide seniorfællesskabet, sportsligt og socialt.

 

Medlemmer
§ 2
Som medlem kan optages aktive spillere, damer fra det år, de fylder 50, og herrer fra det år, de fylder 55 år.

 

Kontingent

§ 3
Kontingentet for deltagelse i klubbens arrangementer fastsættes af klubbens ordinære generalforsamling og gælder for det følgende kalenderår. Kontingentet betales hel- eller halvårsvis forud efter generalforsamlingens nærmere beslutning.

 

Generalforsamlingen
§ 4
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år mandagen efter sommerafslutningen. Generalforsamlingen indkaldes ved bestyrelsens foranstaltning med mindst 2 ugers varsel.

Indkaldelse ved bekendtgørelse på opslagstavlen.

Forslag fra medlemmerne om emner, der ønskes behandlet på en generalforsamling skal tilsendes formanden og være denne i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller 20 af foreningens medlemmer fremsætter ønske herom.

 

§ 5
Dagsorden for den ordinære generalforsamling omfatter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Forslag fra bestyrelsen
6. Forslag fra medlemmerne
7. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
8. Valg af revisor
9. Eventuelt

§ 6
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte.

§ 7
Generalforsamlingen ledes af den uden for bestyrelsen valgte dirigent, der afgør afstemningsformer og alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling.

Bestyrelsen
§8

Klubben ledes af en bestyrelse, der består af 6 medlemmer. Et af medlemmerne vælges blandt eftermiddagsspillerne. Hvert bestyrelsesmedlem vælges for en toårig periode, således at der hvert år på den årlige generalforsamling afgår 3 medlemmer. Såfremt der ved en afstemning i bestyrelsen opstår stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen har 2 suppleanter. Disse vælges af generalforsamlingen for en 1-årig periode. Den, der modtager flest stemmer uden at opnå valg bliver 1. suppleant. Den ene suppleant vælges blandt eftermiddagsspillerne.

Genvalg kan finde sted.

 

§ 9
Bestyrelsen konstituerer sig selv ved valg af formand, næstformand, kasserer og sekretær
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Den træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.