Oversigt Print
 

Spil Golf 2010 - Tilbud til ikke-golfere

ÅBEN PAR-3-BANE ALLE LØRDAGE I APRIL

Hele april måned kan du hver lørdag spille gratis hele dagen på klubbens øvebane. Du kan leje udstyr hos vores træner i shoppens åbningstid og to personer kan deles om et sæt.

 

KENDER DU EN GOLFSPILLER SØNDAGE I UGE 26 -30

Hver søndag i ugerne 26 - 30 kan du som ikke golfspiller prøve kræfter på vores store bane. Der gælder følgende regler:
Du skal følges med en Alssund Golfklub spiller. I skal bestille tid og tidligst fra kl. 16. Du skal betale det der hedder greenfee, hvilket er 300 kr. om søndagen. I må gerne deles om din vens udstyr.

 

GOLFENS DAG SØNDAG DEN 25. APRIL 10-14

Her fejrer vi på landsplan Golfens dag med et åbent hus arrangement.
Her vil der være mulighed for at blive vist rundt samt få lidt instruktion for derefter at prøve at slå til bolde.

 

SPIL GOLF MED EN VEN TURNERING TORSDAG 1. JULI KL. 18.30

Her kan du sammen med en golfspillende ven deltage i en 9-hullers parturnering på den store bane. Det koster 60 kr. i deltagergebyr, og melder I jer i god tid, kan du de sidste 14 dage før spille gratis på vores øvebane. Vi laver et tilsvarende arrangement for den yngre generation (juniorer) - datoen vil blive offentliggjort senere på hjemmesiden.

 

 

 

SPIL  PAY & PLAY

Du kan spille på vores pay & play bane mod betaling, lige så meget du vil. Det koster 75 kr. pr. dag og du kan leje udstyr hos vores træner for det tilsvarende beløb. Prisen inkluderer mulighed for at slå bolde ud fra drivingrange inden du spiller. Få et par hyggelige timer med vennerne. Øl og vand kan trækkes i klubbens automater.

 

PRØVEMEDLEM

Vi kan også tilbyde dig at blive prøvemedlem i Alssund Golfklub. Klik på dette link for nærmere oplysninger.

 

Der er fortsat ledige pladser på årets begynderhold. Kontakt sekretariatet på tlf. 74473797.