Dameklubben - Generalforsamling
Referat fra generalforsamling 7. oktober 2009
1. Velkomst Formanden bød velkommen til de 34 fremmødte, hvorefter der blev budt på et glas vin.
2. Valg af dirigent Lisbeth Damm Pedersen blev valgt som dirigent.
3. Formandens beretning Beretningen blev godkendt - Formandens beretning.
Else Vad fik en buket blomster for den store hjælp, hun har ydet i forbindelse med "Golfbox".
4. Kassererens beretning Regnskabet blev fremlagt og godkendt - Regnskab.
5. Budget 2010 Budget for 2010 blev godkendt.
6. Kontingent 2010 Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på kr. 200. Godkendt af generalforsamlingen.
7. Valg af formand Anna Marie Pedersen blev gevalgt som formand.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer Kirsten Lorenzen og Ulla Drongesen var på valg. Kirsten Lorenzen modtog genvalg. Ulla Drongesen modtog ikke genvalg. Nyt bestyrelsesmedlem blev Hanne Thaysen.
Bestyrelsen ser således ud for sæson 2010: Anna Marie Pedersen (formand), Dorrit Daugbjerg, Grethe Thordsen, Kirsten Lorenzen og Hanne Thaysen
9. Valg af suppleant Bestyrelsen har fået mundtligt tilsagn fra Antje Laukamp. Antje kontaktes af den nye bestyrelse.
10. Forslag til vedtægtsændring
Dameklubbens bestyrelse:
Slettes: Formanden vælges/genvælges af generalforsamlingen for et år. Øvrige medlemmer af bestyrelsen vælges for en to-årig periode, således at ca. halvdelen af bestyrelsen afgår/genvælges på generalforsamlingen. Forslag: Bestyrelsens medlemmer vælges for en to-årig periode. 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og 3 i lige år, således at ca. halvdelen af bestyrelsen afgår/genvælges på generalforsamlingen.
Slettes: Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer, sekretær og matcudvalg. Forslag: Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer, sekretær og matcudvalg.
Forslag: Bestyrelsen foreslår kontingent for det følgende år, som godkendes af generalforsamlingen. Kontingentet betales ved sæsonstart eller ved indmeldelse.
Forslaget blev vedtaget.
11. Forslag fra medlemmerne Der var ikke nogen forslag.
12. Valg af revisor Inga Højhus blev genvalgt til revisor for den kommende sæson.
13. Eventuelt Alle medlemmer har været meget begejstrede for de udsendte nyhedsmails. Der blev opfordret til at fortsætte med dette.
Vedrørende boldrendetiderne om formiddagen: Bestyrelsen opfordrer til, at man først lægger sin bold i "renden", når man er klar til at spille. Skulle man komme til at vente lidt, er der jo nok et par, som man kan sludre lidt med!
Pointsystem: Da der ikke var de vilde protester til det nye pointsystem, fortsætter det på samme måde i sæson 2010, medmindre den nye bestyrelse finder på noget andet. Jytte Risbjerg Jensen efterlyste idéer til, hvordan det eventuelt skal være til vinter i klub "Vintergæk". Det kan hun selv frit bestemme!
De sidste halvårspræmier udleveres.
Bente Hagbo Larssen fortalte lidt om oplevelsen ved at deltage i Pink Cup finalen. Bente har også også skrevet en lille artikel, som senere hænges op/sendes ud (eventuelt i klubbladet).
Der kom et forslag, som bestyrelsen kan arbejde videre med: Hæv prisen på vin med kr. 5,00, og lad disse gå til Pink Cup indsamlingen.
Lisbeth D. Pedersen fik vin som tak for dirigentrollen.
Ulla Drongesen fik blomster for arbejdet i bestyrelsen.
Referent: Ulla Drongesen
|