Dameklubben - Vedtægter
Dameklubbens formål er at:
• Inddrage så mange som muligt af klubbens kvindelige golfspillere (fritspillede) i ugentlige matcher i sommerperioden.
• I dameregi at arrangere udflugter/matcher til/med andre klubber.
• Afholde en årlig generalforsamling.
• Afholde en årlig afslutningsfest.
Dameklubbens bestyrelse:
Bestyrelsen består af 5 medlemmer incl. formanden.
Bestyrelsens medlemmer vælges for en to-årig periode.
2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og 3 i lige år, således at ca. halvdelen af bestyrelsen afgår/genvælges på generalforsamlingen.
Der vælges en suppleant for et år ad gangen.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer, sekretær og matchudvalg.
Bestyrelsen foreslår kontingent for det følgende år, som godkendes af generalforsamlingen. Kontingent betales ved sæsonstart eller ved indmeldelse.
Ved indmeldelse efter 15.8 vil kontingentet være nedsat.
Generalforsamling:
Generalforsamling afholdes hvert år i oktober måned.
Indkaldelsen sker ved opslag i infogangen med mindst 3 ugers varsel og med angivelse af dagsorden.
Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på generalforsamlingen, være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.
Vedtaget på generalforsamlingen 7.10.2009
|